Diamant Extrem (18-20 år)

Diamant Extrem er for spejdere, der har gennemført Diamant og trænger til at få brudt endnu flere grænser. Ligesom på Diamant, klarer du dig kun, hvis du arbejder sammen med andre og holder hovedet koldt.

Staben vil presse dig på alle tænkelige måder, og du lærer hvad og hvor meget du kan bidrage med i pressede situationer. På kurset vil du arbejde sammen med andre i grupper, der ikke nødvendigvis ligner den klassiske patrulje og du vil få indsigt i hvordan både du og andre reagerer i forskellige situationer.

Diamant Extrem er hovedsageligt et fysisk udendørs kursus, hvor fokus ligger på individuel læring og hvor man lærer at forstå sig selv bedre.

Diamant Extrem er for spejdere mellem 18 og 20 år og foregår som regel i efterårsferien.