
Mandag morgen mødtes vi alle sammen ved Buddinge Kirke klokken 9.00. Så kørte Busserne til Klinteborg ved Fårevejle i Nordsjælland. Bæverne synes at der var langt og vi fik en regnbyge op vejen derop men lederne lovede at det var det eneste regn vi fik på hele sommerlejren – det var ikke alle børn der troede på at de kunne holde det løfte – men vi fik ikke regn hele ugen. Da busserne var velankommet til Camp Klint skulle vi bærer alt vores bagage og materialer op til lejrpladserne. Så skulle der sættes telte op og de store skulle bygge køkken- og spiseborde, indgangsportaler mm af rafter til deres lejrplads. Mandag eftermiddag var der rundvisning på lejrpladsen og hele grunden vi måtte være på, samt en tur ned på stranden hvor man kun måtte gå ned samme med 2 ledere. Efter rundvisningen var der fri leg for bævere og ulve imens de store byggede deres lejrplads færdig, vi kunne også male på nogle sten som vi havde fundet på stranden. Sidst på eftermiddagen skulle vi på rystesammenløb, det var et stjerneløb hvor vi blev delt in i hold på tværs af grupper og enheder. Her skulle man så løse nogle opgaver ved at hjælpe hinanden. Efter aftensmaden og opvasken, var tutten åben og der blev købt slik i lange baner, så var der afgang til lejrbålpladsen på stranden, hvor vi skulle have åbningslejrbål, her fik vi besøg af 2 jamaicanere, som havde taget en masse lejrbålsunderholdning med. Der var nogle der skulle lave et skuespil hvor prinsessen blev bortført af den onde ridder og så skulle den rare ridder rede hende, det endte godt og de fik hinanden i enden. Efter en god og lang dag var det blevet tid til at finde soveposen så vi kunne være friske til næste dag. Tirsdag morgen blev alle vækket klokken 07.15, det er første gang at jeg har været på lejr med bævere og ulve der skulle vækkes, med det skulle de, alle 17 sov som sten (sjovt at prøve). Vi startede til flaghejsning med at synge fødselsdagssange for der var 2 spejdere der havde fødselsdagsdag denne dag, det var Sofie som blev 8 år og Katrine fra 2. Bagsværd som blev 18 år. Efter morgenmaden og opvasken skulle vi i gang med den store aktivitetsdag rundt på lejrpladsen, man måtte selv bestemme lige hvad man ville lave. Man kunne lave bolsjer, primimad på sten, sæbebobler af de store slags, filte billeder mm, smykker ud af snor og perler, popcorn og pandekager, samt gå på teaterskole. Om aftenen havde køkkenet lavet mad til os alle sammen vi spiste 30 kg revelsben som de havde grillet til os, så var der is med vafler til dessert, det var herligt. Vi sluttede aftnen af med en stille aftenandagt, hvor alle spejderne skulle prøve om de kunne gå ned i lejren uden at larme, det var rigtig svært med det kunne godt lade sig gøre. Onsdag morgen blev alle igen vækket i dag var den store vandre dag, alle skulle ud af lejren på hike, juniorer, trop- og seniorspejdere skulle på overnatningshike. Bævere og ulve gik til Odsherred Zoo, her kunne man se en masse dyr. Der gik påfugle, kaniner og geder frit rundt mellem os, så det var en lidt sjov oplevelse. Ellers kunne man se aber, kænguruer, Zebraer mm. lige inden vi gik hjem kunne man se en slange blive fodret bag efter kunne man hvis man ture det prøve at rører og holde den. Der var der godt nok nogen der fik prøvet nogle grænser af. Så gik turen hjem igen, der var godt nok langt men vi klarede det, da vi kom hjem til lejren var der dejligt koldt saftevand og kage, det var tiltrængt efter de 20 km som det endte med at vi fik gået, og så var det tid til en tur på stranden for at køle tærene ned igen, det vare bare herligt. 4 Juniorerne fra Buddinge og 3 fra 2. Bagsværd og deres ledere gik rask afsted og seniorerne for sig selv. Turen gik til Nykøbing Sjælland hvor de skulle sove i shelter, efter aftensmaden skulle de op og klatre på en klatrevæg, det var helt vild fedt. Stine havde rigtig mange vabler. Torsdag morgen fik juniorerne hentet deres bagage inden de skulle gå hjem igen, der var nogen der ville gå langt så det endte med at juniorerne havde gået 56 km inden de kom hjem til lejren rigtig godt gået. Da juniorerne ankom tilbage til lejren ved 5 tiden har de forinden bestilt kokke til at lave aftensmad som var kylling i karry (tak til Emil, Mikkel, Gert). Hos seniorerne gik det knap så godt med Stines vabler, efter en masse kilometer i klipklapper og strømpe sokker, var de andre nød til at ringe og bede lederne om at hente Stine for nu ville de ikke have hende med mere, det var nok en klog beslutning for Stines vabler ver nu med indbygget kompet plaster, så lejrsygeplejske måtte klippe al huden og neglen af på Stiens lille tå, AV. Troppen gik til Havnsø hvor de tog båden over til Nekselø for at gå en tur rundt der over. Så tog de tilbage til havnsø hvor de skulle overnatte i en shelter. Torsdag var slappe af og hygge dag for alle efter de lange gåture. Fredag formiddag startede vi med at lave Camp Klint mesterskaberne i sandslotsbygning, her kunne man melde sig ind i konkurrencen med dem man ville også bygge sit sandslot og pynte det med hvad man nu kunne finde på stranden, der blev lavet utrolig mange flotte sandslotte den dag på stranden. Resten af dagen gik med at vi skulle lave forskellige vandaktiviteter et rigtig godt valg da der den dag var 30°. Man kunne bade , de store kunne windsurfe, ro i kanoer og meget andet. Vi lavede også vandkamp med lederne og i kan tro de blev våde. Lørdag morgen startede vi igen med en fødselsdagssang for nu var det blevet Kaspers tur, Kasper blev 6 år. Nu var dagen kommet hvor de store spejdere skulle rive alle deres flotte byggerier ned, så efterhånden som dagen skred frem gik det op for os at vi snart skulle hjem ØV ØV ØV, nå men inden det så kunne bævere og ulve nyde endnu en dag ved stranden for det var ærligtalt for varmt til at lave spejder aktiviteter. Lørdag aften havde vi afslutningslejrbål, her havde vi igen besøg af de 2 jamaicanere som igen havde sørget for en masse underholdning. Så var det tid til at finde poserne igen for sidste gang på Camp Klint. Søndag skulle vi bare slå vores telte og pakke vores ting, de store havde pakket deres telte samme om lørdagen så de havde sovet på stranden under åben himmel, det havde været helt vild fedt at ligge der i posen og se solen gå ned inden man skulle sove. Så er det ved at være tid til at busserne kom for at hente os og kører os hjem til Buddinge Kirke hvor der bar rigtig mange der ventede på os.
TUSIND TAK for en rigtig god lejr med meget dejligt vejr….
Bliv spejder hos Buddingespejderne... Klik videre og se hvorfor det er sjovt og spændende.
Læs mere...