testtop

SpejderLogin



Kanotur 4.-6. april 2008

af Stine Kastrup d. 30/05 - 2008
Vi gentog succesen fra sidste år og tog på endnu en kanotur. Udover 5 tropspejdere, 3 seniorer og tre ledere, havde vi også to hjælpeledere med, nemlig Nick og Martin.

Vi mødtes klokken 18 ved Tyroler huset og pakkede kanoerne. Da vi havde pakket blev vi søsat. Lederne havde bestemt, at vi skulle nå Øresund ved frokost tid om lørdagen, så frem gik det. Vi sejlede fra Bagsværd sø til Lyngby og for at komme videre derfra skulle vi under en meget lav bro. Her var vi nødt til at sætte os ned i kanoen og bruge hænderne til at tage os frem ad. Derefter gik det hurtigt, under den hvide bro, og så havde vi fundet os et sted og sove.

Næsten dag var vi af sted ved en 9 tiden og så kom alle overbæringerne. Dette er steder hvor man er nødt til at tage kanoerne op af vandet og putte dem på hjul, hvilket er en hård og meget langsommelig proces. Ved en af overbæringerne holdt et svanepar til. Da hansvanen så os komme begyndte den at nærme sig, derefter fulgte den efter os, pustede sig op og hvæsede af os. Den var meget beskyttende overfor sin partner så vi gættede på de lige havde fået unger og skyndte os op af søen og væk fra svanen.

Omkring klokken halv 2 lørdag var vi ved Øresund, og der spiste vi vores frokost, der mest bestod af makrel, som var hurtig væk. Derefter sejlede vi tilbage og fandt et sted at sove. Her sov vi i et kæmpe ”telt.” Dette var hjemmelavet ud af store presseninger. Der sov man godt, og det kunne kun blive bedre end den forrige nat, hvor vi havde lavet to kano bivuaker, som begge var blevet oversvømmet.

Næste dag sejlede vi hjem igen og rengjorde kanoerne. Dette var slutningen på endnu en super fed kanotur med spejderne!

Tropspejdere,Seniorer

Bliv spejder

Bliv spejder

Bliv spejder hos Buddingespejderne... Klik videre og se hvorfor det er sjovt og spændende.

Læs mere...

Find os på Facebook

© 2007–2012 · KFUM-Spejderne Buddinge Gruppe - Buddingespejderne webmaster@buddingespejderne.dk