Bunderspitz - Kandersteg dag 4

Endnu en fantastisk dag i alperne!


Kære forældre,

Vi har haft endnu en fantastisk dag i alperne! Igen drog vi af sted i samlet flok, først med cable car (skilift) ca. 500 m. op til et plateau, og derfra gik turen mod toppen. Vi delte os i et par hold sådan at alle kunne gå i det tempo der passede.

Målet var toppen af Bunderspitz bjerget i 2546 m. højde (spejdercentret ligger i 1200 m.). Det var en rigtig hård tur, men med godt med vand, solcreme, müslibarer og godt humør så gik det rigtig fint. De fleste nåede hele vejen til toppen, og de der ikke gjorde, var utrolig tæt på, og var rigtig godt tilfredse med det!

Halvdelen af holdet tog ned igen med cable car, mens de ældste fortsatte rundt om bjerget og ned på den anden side – også en lang, men fantastisk fed tur!!!

Buddinge junior-, trop- og seniorspejdere er de sejeste og bedste spejdere i hele verden, og de skal have kæmpe stor ros for at klare turen så flot J (De vil sikkert meget gerne vise billeder når de kommer hjem).

Her til aften har vi slappet af, været i bad og fået is.


Buddingespejderne · KFUM-Spejderne · Facebookwebmaster@buddingespejderne.dk · © 2007–2012